Vølven var trist og traurig til mode
hun synes hendes verden var forsvundet
den hverdag et andet sted i drømmens
paradis og det land som hun havde valgt
Langt borte i tågens nattelige saftighed
hvor livets erotiske nu kun var tilstede
hvor intet var som hun havde forestillet sig
kun en dugfrisk påskønnelse af kvindelighed
Fra elskerens varme strygninger til
lemmets søgen i hendes våde indsugning
- en forestilling af et livs begærlighed
kun en stakket tid forundt - som forsvandt
Vølvens spådom om intethedens tomrum
om livsmelodiernes forsvinden i havet
og om stjernehimlen -selvom hun havde set
i år - var hendes hjernespinds selvpineri
No comments:
Post a Comment