Lev vel

Min elsker nummer et
brød hymen den første april
for mange år siden
det var ikke et godt forsøg
som så mange eksperimenter.

Men den første glemmes ikke.

Senere mødtes vi af og til
og jeg var som en bi
som summede forbi duften
af mandighed og spænding
Jeg kunne ikke stoppe.

Var som en besat - så ung.

En abort blev det også til
mellem to bryllupper.
Skrapt og dog så rigtigt
jeg var ikke moden til
at blive alenemor.

Det gik galt - næsten.

Vi mødtes helt tilfældigt
en gang efter - ikke glemt
noget af min følelser
men de var ikke heftige
dog med et pift - ak ja.

Et helt anden livsbane fulgte.

Fælles veninde var det
som sporadisk bandt tråden.
Sidste år mødtes vi
på en café under opsyn
fra min sjæls søster.

Tilværelsen føjtede afsted.

Han fortalte om sit liv
spurgte intet til vore
snakkede om vores fælle
som nu i år besøgte mig
andetsteds i min drøm.

Sygdom - kræft - er tilstede.

Nu er jeg igen hjemme
og på grund af en visit
fra dette fjerne bindeled
skrev jeg en email igår
for at sige at hej, Ses?

Hvirvelvindene blæser.

Idag fik jeg en email
som gjorde mig trist
at han var syg - opereret
at han ikke var hjemme
for nogen: Lev vel.

Hvilket svar? Du også.