Gemt bag facadespejlbilledet
Den person man ikke så
Viste sig ikke - kun hvis
Man gik i Tivolis glaskabinet
Glimtede der noget and i
Sprækken af irisens blåøjethed
Og gennemskueligheden
Forsvandt som et stjerneskud
På en kølig augustaften
Et vindpust fra et århundrede
Hele slægtens gensplejsning
Mærkedes af gespænstet
Kun for at skrige - jegets veråb
I ly af hurlumhejet var der
Ingen som hverken så eller hørte det.
No comments:
Post a Comment