Varsomt var Vølven Vigga
på besøg i sin barndoms bostad
under den nordiske nyhimmel
med sol, skov og strand
en særdeles usædvanlig sommer
det var ikke som hun huskede det
fra sine spædbarneår
Landet - et lille et - var havbrust
vindblæst vandsmykket
sommerlyst og vintermørkt
køligt svalende reflekterende
på alle måder simpelt - enkelt
indtil Sol skar og sled -
ej Thor som slog hammerslag
bare en gang imellem
brutalt brydende kœrrede
solvognen uden Skinfaxe
brændte uden skam det blege brakland
og indboerne skreg efter kort tid
at det var for forskrækkeligt
- enkelte svalende dage -
men den sommer ville Vigga
hin vølve - som var draget derfra
boede blot et sted i skoven
i et ubekendt underligt
stedsegrønt uperfekt paradis
- ville kunne huske -
havets saltbølger - øernes øjeblikke
- venskabernes vidunderlige bånd -
musikkens minder skabt af
intimøjeblikket nu - samtaler
der fortsatte hvor de slab -
endnu et menneskeligt farvel -
alt hvad Vigga hin Vølve så
således passere pludseligt
førend hun skulle drage
mod nye eventyr i sit
eget indre eden imorgen
Tilegnet Hanne og de andre med tak
No comments:
Post a Comment