Afskeden venter ikke så længe
På sig - om føje tidstabel /grænse
Så skilles vi og skal utålmodigt
Finde os i ikke at mødes igen
Brændt er jo ikke jorden endnu
Og adelfruens afståelsesret
Blev lønligt næsten accepteret
Mens den halve sandhed er
Nok en mere helt anden
At mennesker kan fileres
Drejes og er fleksible nok
De kan undvære så meget
Og en hjemstavn - en tilknytning -
Selvom jordens muld er ciseleret
Ind i barnets krop og det lys
Netop på nethinden glemmes ej
Men den luksus tilbageblikket
Giver styrke og glæde og håb
Om en forsvunden eller fremtid
Vil et farvel endnu engang blive
Båret nok så dybt med et blik
Fra flyets koøje for så at dreje
Hjernen mod nuets nødvendighed
No comments:
Post a Comment