Min hjemskovs sommerafen
under løvets lunenende skytte
på en lille skrænt
mellem ukendte mennesker
blev St Hans aftens bål tændt
Midsommervisen sunget
af kongelige sopraner fineste skrud
og heksens fart til syden
var betagende enkel.
Pierrots tændte bålet
et mysterium spejlede sig
i søens tavse flade.
Et fyrværkeris skudsmål
sendte den magiske dame af
med fyndig maner.
Men det var bålets skygge
der fulgte de to veninder
og vi var nattens svaner.
No comments:
Post a Comment