Monday, June 21, 2021

Pinot min læremester

En lille hund på en stor rejse 
træskende troskyldigt og lydigt
efter sine ejere - uden 
et eneste forknyt vuf
accept af sin skæbne
med humør og nyt gåpåmod

En lille hund på en stor rejse
proppet i en minimal taske
for at kunne passe i kabinen
under sædet i flyveren
ud gennem told og videre
vente på tog - kørende afsted

En lille hund på en stor rejse
ankomst til et gammelt hus
underlige lugte - alt ændret
biler forbi hoveddørens vindue
middelaldergaders snirkler
ikke det vanlige grønsvær 

En lille hund på en stor rejse
prøver kræfter med alt
bliver lokket i vandet
hevet op på store sten
ofte ind og ligge under
forskellige caféborde

En lille hund på en stor rejse
møder fremmede hunde
snuser og gør hvis de gør
et væsen af en særlig kaliber
en åbenhed som vi alle nok
kunne lære af - tak Pinot
 

No comments: