Der er en som slår græs
Luften fyldes af nyslåethed
Atter føles solens varme
Som et gennembrud.
Nedenfor kirketårnet
Sidder tre gamle gubber
Ser på biler folk og hunde
Som kører går og klør sig
Altimens strålevarmen
Går helt ned i det inderste
I kroppen som begynder
Som trætoppens knopper
At drikke vildt af varmen
Fra den forsvundne ungdom
Og uskyldens håb og hoppen
Der løber som en forjaget
Etude af Debussys format
Kun for at stoppe brat
Og erindre at intet varer
Kun en kort stund opleves
Livskvaliteten i et lille
Samfund af en utrolig blanding
Og sladder og beundring
Had og kærlighed af
Alskens slags - men
I dette vårmoment hvor
Tiden står stille et sekund
Forbliver jeg forundrende
Stille og accepterer
lyden, lyset, livet her.
No comments:
Post a Comment