Tavst stirrede hun frem
på verdenen uden at se
dybt nede i hende var
en fortid - en nutid - men
fremtiden hvad med den?
Tavst så verdenen på hende
en lille bitte mikrobe
som var totalt ligegyldig
for den - en støvfnug
der var i et mikrosekund!
Tavse gloede de sammen
frem - for hende en dag
- for verdenen et øjeblik
hvad hun så - var verdensaltet
og verdenen forsvandt.....
No comments:
Post a Comment